Kom og vær med til en hyggelig aften med god musik, når de to Singer/Songwriters Simon Andersen og He is Tall optræder hos Kuglen og Keglen i Odder!
Simon Andersen
Med sin forkærlighed for Grunge, Rock og Skandinavisk folkemusik, optræder Simon Andersen med et repertoire af sange som både omfavner covernumre, såvel som egne værker.
Simon Andersen er oprindeligt trommeslager, og har i forbindelse med forskellige Metal-coverbands tilegnet sig erfaring på scenen. Sideløbende har den 21-årige mand skabt sit nye projekt: ”blandede toner”, hvor trommestikkerne er blevet skiftet ud med mikrofon, tekst, og guitar.
Rock glæden er der dog ikke pillet ved.
Det skinner igennem, når Simon Andersen sammen med sin musikkammerat og sologuitarist, Kim Andersen, præsenterer deres fornyeligt opstartede projekt – ”Blandede Toner”.
Med en pose der både rummer covernumre, der kan strække sig lige fra D-A-D til Alice in Chains eller Chris Isaak, og en god portion egne komponerede tekster, lægger de to musikere stemningen for at du kan læne dig tilbage eller rocke med, imens du nyder din fadøl.
På Akustisk guitar og vokal: Simon Andersen
På Elektrisk/akustisk guitar: Kim Andersen
he is tall. er den nye dreng i klassen. Han er ikke så høj, men når han med sin guitar i favnen
indtager scenerne rundt omkring i Danmark, så vokser han. For det er nemlig på scenen, at den
sympatiske drengerøv Troels Thorkild Sørensen, fra Mårslet ved Aarhus, pudser selvtilliden af som
musikeren he is tall.
Han har gjort et imponerende første indtryk i det danske vækstlag og sammenlignes med den
amerikanske musiker, Jeff Buckley. Han har ligeledes ageret support act for navne som Tyler
Childers, Leoniden og Brandy Clark. Trods sit simple musikalske set-up, henter he is tall.
inspiration fra b.la. hiphop og smelter det sammen til sin egen ærlige og originale lyd.
Sebastian Saxton fra P6 Beat siger om he is tall.:
“ Jeg synes din stil er virkelig original og jeg har svært ved at se, hvordan andre skal kunne
efterligne dig - hvilken er en sjælden ros at give! Så tusind tak for din musik. Jeg sætter rigtig stor
pris på det! - Jeg synes virkelig din stemme kan bære det.”
Første singler og pladekontrakt:
I 2019 udgav he is tall. singlerne “little brother.” og “dad.”, som har fået opmærksomhed i både ind og
udland. B.la. radioafspilninger i USA og Holland, og featuring på den amerikanske
spotify-playliste ”Discover: Indie Rising”. Herhjemme er begge sange ligeledes endt på Bands of
Tomorrows nordiske hits-playliste og delt af bloggen Good Because Danish.
Ved udgivelsen af
“dad.” kom he is tall. i artist spotlight på den amerikanske blog Indie Rock Café.
Kort inde i 2020 underskrev he is tall. en pladekontrakt med Møs Møs (Mellemblond, Danni Toma
mm.). Han arbejder benhårdt på nyt musik i sit studie på Islands Brygge, og har en debut-EP på
trapperne.